”Det er fedt at lære af hinanden” – med Micro:Bit i pædagogisk praksis

2. juli 2018 - 14 minutter til at læse dette

Af: Martin Thun Klausen og Ole Christensen, Københavns Professionshøjskole.

I Future Classroom Lab (FCL) på Københavns Professionshøjskole arbejder vi med digitale teknologier og kreativitet i en eksperimenterende praksis. FCL fungerer således som et læringslaboratorium, hvor elever, lærere, studerende og konsulenter mødes og sammen eksperimenterer med de mangeartede digitale teknologier. (1)
I et treugersforløb i Future Classroom Lab har elever på 6.- 8. klassetrin arbejdet tværfagligt med fagene matematik og science som omdrejningspunkt. I den forbindelse er der eksperimenteret med digitale ressourcer, bl.a. med Micro:Bit. Her skal det belyses, hvorledes Micro:Bit som læringsressource kan understøtte kreativitet og lægge op til nye (sam-)arbejdsformer i pædagogisk praksis.

Et læringslaboratorium

Vi arbejder i et læringslaboratorium, hvor der er tid og rum til faglig fordybelse og refleksion. Vi er undersøgende på, hvorledes vores erfaringer kan fungere som inspiration for udvikling af digital kreativitet i folkeskolens praksis.
Fokus retter sig overordnet mod at belyse, hvorledes elevernes kompetencer til at samarbejde, eksperimentere og indgå i faglige læringsfællesskaber kan udvikles i et læringslaboratorium. I FCL udfordres skolens praksisformer og eleverne møder et læringsmiljø, som udfordrer deres elevroller, deres forestillinger om lærerens rolle og ikke mindst ”hvad der er skole”.
En særlig fokus er rettet mod at undersøge, hvordan elevernes syn på egen rolle kan udvikles over tid. Vi er samtidig optaget af, hvorledes der kan udvikles mere dynamiske roller og positioner, som giver rum til en mere eksperimenterende praksis, hvor samarbejde om læring er i fokus og, hvor det legende og lærende går hånd i hånd.
Micro:bit er en micro-controller, der giver eleverne mulighed for at programmere samt til at udvikle teknologiske konstruktioner, der kan indgå i faglige og tværfaglige sammenhænge. F.eks. til styring af en bil, et intelligent hus eller et interaktivt musikinstrument. En særlig fokus er her rettet mod at belyse, hvorledes netop Micro:Bit som digital ressource kan understøtte rum og rammer for kreativitet og skabende virksomhed.

Når elever samarbejder

Gennem de tre uger indgår eleverne i forskellige grupper, som er sammensat af deres lærer ud fra intentionen om at blande elever fra forskellige klassetrin samt ønsket om at etablere heterogene grupper med forskellige elevtyper.
Vi kan iagttage, at eleverne har forskellige bevæggrunde for at deltage i læringslaboratoriet: Nogle ønsker at slippe væk fra skolehverdagen og ser FCL som et frirum. Andre formulerer eksplicit ønsker om at lære at programmere og kode eller har blot en bred interesse for computerspil. Her er både teknologinørder og nysgerrige elever, der blot vil prøve noget andet.
I begyndelsen af forløbet er mange elever optagede af, om det her er ”skole”. Nogle har det synspunkt, at det ikke er skole, da lærerne i skolen taler hele tiden. Det gør de ikke her. Her præsenteres eleverne for korte introduktioner til en åben opgave, de selv skal fortolke og samarbejde om at løse. Mod slutningen af forløbet er det blevet ”skole”; blot en helt anden form for skole, hvor der er frihed til at gøre, som man selv har lyst til. Det beskriver eleverne som ”alternativ skole” eller ”nærmest som emneuge”.
Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at de fleste af eleverne er åbne over for samarbejdets muligheder, men umiddelbart har vanskeligt ved at håndtere uforudsete hændelser og selv mindre uoverensstemmelser i gruppen. Ofte må læreren træde til og være behjælpelig med løsningsmuligheder. Det at samarbejde, har eleverne ikke med som en del af deres skole-rygsæk.

Roller og positioner i pædagogisk praksis

Eleverne giver udtryk for, at ”det er fedt af lære af hinanden”. Flere udtrykker samtidig: ”-og måske ved læreren ikke, at vi kan det”.
Der er ingen tvivl om, at den vigtigste erfaring, vi har fået i undervisningsforløbet er, at hvis vi lader eleverne lære af hinanden, så giver det mulighed for at lære på nye og meget mere differentierede måder. Det giver rum for kreativitet og en mere eksperimenterende praksis.
Undervejs i forløbet bliver betydningen af at itale- og rammesætte disse elevpositioner i praksis tydeligt for os. Med inspiration fra ”De fire elevpositioner” (2) karakteriserer vi de pædagogiske positioner således:

  • At være nysgerrigt undersøgende
  • At være skabende deltager
  • At være medskaber i fællesskaber
  • At være kritisk modtagende.

Disse pædagogiske positioner angiver forskellige tilgange i en praksis, og de retter sig både mod lærere og elever. Vi kobler de pædagogiske positioner sammen med styring af en given pædagogisk aktivitet og karakteriserer dem således:

  • Gå foran
  • Gå bagved
  • Gå ved siden af
  • Gå væk

På den baggrund har vi udviklet et refleksionsværktøj, der giver lærere og elever mulighed for at iagttage og reflektere over, hvad der sker, når der veksles mellem forskellige pædagogiske positioner og pædagogiske styringsformer i en given praksis.

Det er en pointe, at der er tale om dynamiske og flydende kategorier, der både retter sig mod aktiviteter, hvor elever selv styrer og positionerer sig i en praksis (elev-elev) og mod praksisformer, der er styret af en lærer. Vi vil samtidig understrege, at disse positioner ikke rokker ved de grundlæggende elev- og lærerroller, som er bestemt af institutionelle rammer. (3)

Micro:Bit som læringsressource

Det er en pointe, at Micro:Bit som læringsressource både giver eleverne mulighed for at tilegne sig færdigheder og kompetencer i at programmere. De lærer at kode samt lærer at undersøge lys- og varmesensor, retningssensor samt trykcensor. Tillige fungerer læringsressourcen som omdrejningspunkt for design af fysiske installationer, der styres af Micro:Bit og et HummingBird kit (supplement med flere muligheder) og som er udviklet i læringsfælleskaber. Således lærer børnene både noget om den digitale læringsressource samt oplever, hvorledes den kan indgå i fysiske installationer og hvilken konkret betydning, den har.

Et digitalt kæledyr der er glad, sulten eller træt. Rystes den, bliver den forvirret. Og den falder i søvn, når det bliver mørkt.

 

Selvkørende bil med fodgængere. Bilen kører og standser ved en forhindring. Lys og blink, fodgængerne taler sammen.

 

Vi betragter samtidig Micro:Bit som en læringsressource, der på en enkel måde kan kvalificere arbejdet med at udvikle teknologiforståelse i et elevperspektiv. Eleverne får mulighed for opleve og vurdere, hvad Micro:Bit kan bidrage med i forbindelse med design af fysiske installationer. De træffer til- og fravalg som ikke så meget er begrundet i de teknologiske muligheder, men mere i ønsket om at frembringe noget bestemt.
Fremadrettet skal der dog mere fokus på, hvad de digitale ressourcer tilfører læreprocessen. Hvordan giver de pædagogisk (mer-)værdi, hvornår er de et mål i sig selv? Hvordan og hvornår understøtter de en eksperimenterende praksis, og hvornår udfordrer de vores forestilling om læring og læringsrum?

Fra læringslab til hverdagspraksis

Future Classroom Lab udfordrer vores tid- og rumopfattelse. Meget er muligt og alt er hele tiden i spil. Hvad kan man, hvad gør man i et lab og hvorledes agerer man som elev og underviser i et lab? Modsat et klasseværelse er her ikke noget retningsgivende, men en række zoner, der kan bruges til forskellige aktiviteter. Ingen retning, men hele tiden mulighed for at gøre noget forskelligt. Det er mentalt krævende. Og der er heller ikke megen ro til øjne og ører. Måske mangler der rum til koncentration og fordybelse? Måske mangler der stillezoner? En hel dag i FCL er både meget givende for elever og lærere, men også mentalt meget krævende.
Således betragter vi FCL som en måde at eksperimentere med samarbejde og læring, hvor digitale teknologier (her med en særlig fokus på Micro:Bit) kommer i spil med det formål at udfordre skolens praksisformer og tilbyde læringsrum og –former, der giver eleverne andre positioneringsmuligheder i praksis.
I forløbet har vi haft fokus på samarbejde og forsøgt over tid at give eleverne et sprog for det og en praksis. Vi er undersøgende på, hvorvidt disse tre uger i nogen grad kan frigøre elevernes position i forhold til deres egen læring, hjælpe dem med en opmærksomhed på, at de arbejder med udvikling af dem selv som individer, samt at de selv bliver mere selektive i forhold til deres egen læring.
Det er meningen, at de her elever fra 6.-8.kl til efteråret skal fungere som læringsguides på deres egen skole, når eleverne i de nye 4. klasser får en Micro:Bit og skal introduceres til brugen af den. I den forbindelse har vi spurgt ind til, hvordan de selv (som læringsguide) vil rammesætte arbejdet. Her er et udpluk af elevernes udsagn:

  • ”Eleverne i 4. klasse skal selv undersøge, og så går vi rundt og kigger og hjælper. De skal selv undersøge først”
  • ”Gå ved siden af, men ikke foran. Man må godt gøre noget forskelligt og bruge sin egen kreativitet”
  • ”Prøve at gå bagved, det lærer man mest af. I en normal skole kommer læreren hen og forklarer alt, hvad der skal ske. I stedet for at læreren fortæller, hvad vi skal gøre, så skal vi selv finde ud af det”

Fremover skal der langt mere fokus på, hvorledes læringslaboratorier ude på de enkelte skoler kan være med til at inspirere og udvikle mere kreative og eksperimenterende praksisformer i relation til arbejdet med digitale teknologier. Elever som læringsguider kan være med til at understøtte denne udvikling.

Noter:
(1) Præsentation af Future Classroom Lab: http://www.futureclassroomlab.dk/
(2) Beskrivelse af ”De fire elevpositioner”: https://www.emu.dk/modul/it-og-medier-0
(3) Til inspiration: Hetmar, Vibeke: Positioneringsteori og scenariedidaktik. In: Hanghøj, T. et al. (2017): Hvad er scenariedidaktik? Aarhus Universitetsforlag.