Hvem blogger?

Vi tager hermed hul på blogdelen i Future Classroom Labs site. Vi håber at kunne give lidt dybere indsigt i arbejdet i FCL UCC. I vil her kunne finde indlæg fra såvel FCLs medarbejdere, undervisere og studerende i FCL samt forhåbentlig en solid samling af bloggende gæster fra nær og fjern. Vi vil forsøge at etablere et blogrum med mange stemmer. Vi starter således f.eks. ud med et indlæg fra vores seje praktikant i det seneste halvår Mia Wied.

Hvad blogger vi om?

Hvad vil vi gerne formidle? Her på bloggen vil vi gå såvel i bredden som i dybden, der er derfor plads til alt fra uformelle glimt fra hverdagen over anbefalinger til praksis eller pædagogisk didaktisk rammesatte gennemgange af teknologier til dybere mere akademisk tonede indlæg.

Navigation

I menuen øverst på siden har vi blot to områder, man kan klikke sig ind på – Didaktik og pædagogik samt Tech og rum – så bliver det ikke nemmere. Under overfladen på disse rummelige overskrifter vil der dog med tiden gemme sig en væld af forskellige vinkler, indspark og argumentationer. Ligeledes kan man bruge kategorier i en søgning i indhold.

God fornøjelse!